UDSATTE: Debatten om flytningen af varmestuen i Aalborg er vigtig – og den berører mange. For vi skal kunne rumme alle i vores by. Også dem, der har brug for et sted at være, når livet gør ondt. Men vi må samtidig huske, at hensyn skal gå begge veje.
Placeringen ved Karolinelund er efter min mening en dårlig idé. Ikke fordi mennesker i udsatte positioner ikke skal have et sted at gå hen – selvfølgelig skal de det. Men fordi området omkring Karolinelund i dag rummer mange beboere, familier, børneinstitutioner, butikker og et aktivt byliv. Det er et område, hvor mange mødes, hvor børn leger, og hvor der allerede er et stort flow af mennesker hver eneste dag.
Dertil kommer, at området er meget trafikeret – med biler, cyklister og busser, der passerer tæt forbi. Det gør placeringen uhensigtsmæssig og potentielt farlig for en gruppe borgere, som ofte færdes til fods, og som kan være påvirket eller i en sårbar tilstand. Risikoen for ulykker er reel, og det bør naturligvis indgå i overvejelserne.
En varmestue midt i det hele vil uundgåeligt skabe udfordringer – både for brugerne selv og for de mange naboer. Det handler ikke om at flytte problemet væk fra synsfeltet, men om at løse det med omtanke og respekt for alle parter.
Derfor håber jeg, at Kirkens Korshær vil genoverveje placeringen grundigt og se sig om efter alternativer. Et sted, hvor man bedre kan skabe ro og tryghed omkring brugerne – fx med mulighed for at skærme en gård eller et område, så der både er plads og privatliv.
Vi skal finde en løsning, der balancerer omsorg med ansvar. Hvor hjælpen til de mest udsatte styrkes – uden at skabe nye konflikter i et tæt beboet område. Det fortjener både brugerne, naboerne og hele byen.