KRIMINALITET: Skudepisoder, knivstikkerier og macheteangreb midt i Aalborg – i højlys dag – under en af byens store begivenheder.
Narkotika, der bliver solgt til børn og unge i skolegårde.
Trusler og benhård rekruttering af udsatte unge til kriminelle bander.
Forældre, der ikke længere tør lade deres børn færdes alene i nattelivet.
Systematisk malkning af de offentlige kasser ved siden af berigelseskriminalitet.
Sådan ser virkeligheden ud i Aalborg lige nu. Utrygheden vokser – og det skal vi som politikere tage dybt alvorligt.
På tirsdag 23. september går vi ind i forligsforhandlingslokalet til årets budgetforhandlinger. For mig er det en lakmustest: Er der reel politisk vilje til at sætte trygheden først og tage et opgør med banderne – eller fortsætter vi med at trække på skuldrene?
Jeg har sagt det før: En undersøgelse stopper ikke bandekriminalitet. Men uden viden risikerer vi at sætte ind de forkerte steder. Alligevel har Socialdemokratiet i snart to år forsøgt at spænde ben for at blive klogere på hvad der er i spil i Aalborg Kommune: først ved at sige, vi ikke kunne få data fra politiet – selvom andre kommuner fik det. Så ved at vente på Rigspolitiets definition af en kriminel familie, som deres egne borgmestre i Aarhus og Odense har kritiseret voldsomt. Derefter ved at anslå en pris på 500.000 kr. for en undersøgelse uden gennemsigtighed i beregningen. Og senest ved at ville indskrænke familiebegrebet til hjemmets fire vægge – stik imod al viden om, at kriminalitet og negativ social arv går på tværs af udvidede familier.
Det er ærligt talt skuffende. For vi har brug for den viden, hvis vi skal ramme rigtigt, bryde mønstrene og forhindre, at nye generationer rekrutteres til banderne.
Fra Venstre går vi til forhandlingerne med et finansieret bud på en tryghedspakke. Vi vil have et permanent Safe House i nattelivet, flere ressourcer til SSP-samarbejdet, så færre unge havner i bandernes klør, og en målrettet indsats mod kriminelle familier, så vi kan bryde den negative sociale arv.
Tryghed er fundamentet for frihed. Derfor må vi i Aalborg ikke bare tale om tryghed – vi skal handle. Spørgsmålet er, om der på tirsdag er et flertal, der vil være med til at tage det ansvar, eller om vi fortsat skal se til, mens banderne rekrutterer næste generation.