Borgmester Lasse Frimand Jensen er tilfreds. Mohamed Dahir Abdulle har trukket sig fra Aalborg Moské, og dermed mener borgmesteren, at sagen er afsluttet.
Men det er den ikke
For sagen handler ikke om én mand, der kom med uacceptable udtalelser. Den handler om magtstrukturer, om social kontrol og om forbindelser mellem moskémiljøet og det politiske miljø i Aalborg. Abdulles ord og handlinger er ikke en tilfældighed.
De er et symptom på en langt dybere udfordring: At religiøse netværk får lov at spille en rolle i vores demokrati og i praksis kan være med til at definere, hvem der tør – og hvem der ikke tør – stille op i Aalborg.
Fra enkeltsag til mønster
- Når unge kvinder som Kifaax Malin presses til tavshed
- Når kommunale lokaler misbruges til religiøse formål
- Når forbindelser mellem moskémedlemmer og politiske kandidater ignoreres
Så er det ikke enkeltstående hændelser. Det er et mønster. Et mønster, som vi alt for længe har lukket øjnene for. Derfor er det også bekymrende, at borgmesteren nøjes med at være tilfreds. For spørgsmålet er ikke, om Abdulle selv sidder i en bestyrelse eller ej. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at demokratiske spilleregler og borgernes frihed ikke undermineres af social kontrol og parallelle strukturer.
At reducere sagen til et “foreningsinternt spørgsmål” er at overse, hvad det i virkeligheden handler om?
- Skal vi acceptere, at religiøse miljøer presser politiske kandidater til tavshed?
- Skal vi acceptere, at kommunale ressourcer bruges som redskaber i en parallel logik?
- Skal vi acceptere, at tavshed og berøringsangst bliver kommunens svar, hver gang problemerne viser sig?
Demokratiet kræver mere end stiltiende accept. Vi skylder især de unge, der tør bryde med social kontrol, at vi ikke nøjes med symbolske løsninger. Demokratiet skal beskyttes – ikke blot med flotte ord, men med handling.
Derfor må vi sige det klart: Sagen er ikke slut, bare fordi Abdulle har trukket sig. Den er kun begyndelsen på en nødvendig debat om, hvordan vi sikrer, at Aalborg forbliver et sted, hvor frihed, lighed og demokrati gælder for alle – også når det er svært.